Turistsite går ny årstid i møde

 

  • 1GUIDES2010 11 16jpg

Turistsite går ny årstid i møde

27 sep 2012

Turisthjemmesiden VisitCopenhagen, der opdateres hele året, går årets sidste kvartal i møde med nye guides om oplevelser i efterårsferie og julen samt en guide til det hippe København.

Hvad kan børnefamilierne give sig til i efterårsferien, og hvilke oplevelser kan man vælge imellem i julemåneden? Det er nogle af de spørgsmål, turister i hovedstaden kan få svar på ved at klikke sig ind på www.visitcopenhagen.com, der findes i både en dansk og engelsk version.

Hjemmesiden, der alene sidste år havde cirka 2,5 mio. besøg, bliver løbende opdateret med en lang række guides til gæster i byen, eller som inspiration til turister der endnu ikke har besluttet sig for, hvor turen skal gå hen.

De seneste guides fortæller om, hvad børnefamilier kan opleve i efteråret, hvor skolernes efterårsferie er omdrejningspunkt. En anden kommende sæson, julen, som er populær blandt turister i København, har også fået ny og opdateret guide.

Derudover byder sitet på en ny samling af inspiration til besøg i det hippe København, som hjælper turisterne rundt i de smarte, unge og lidt skæve miljøer på Vesterbro og Indre Nørrebro.

Der er hele tiden nyt materiale på VisitCopenhagen, og i den nærmeste tid kommer bl.a. en guide til vikinger i København og et nytårstema.

Se de nye guides her:

Efterårsferie-tema
Jule-tema
Hipster-tema