Hvordan kan du få innovative idéer og forretningsmæssig succes ved strategisk brug af bæredygtige tiltag?
Europas første konference om bæredygtige events, der bliver afholdt i København d. 6. og 7. september 2012, henvender sig til aktører i møde- og eventbranchen.
På Sustainable Events Conference, som konferencen hedder, vil der være fokus på at fremvise de nyeste trends inden for bæredygtige møder og events – både best practice og cases. Konferencen vil fremhæve førende aktører i mødebranchen, der har formået at bruge bæredygtighed til fordel for deres virksomhed.
Sustainable Events Conference er designet til og af møde- og eventplanlæggere, arrangører og branchens førende leverandører fra hoteller, venues, destinationer og andre virksomheder i møde- og eventbranchen.
Programmet for konferencen, der finder sted i Bella Center, bliver offentliggjort de kommende uger, hvor også online tilmelding bliver mulig.
Bag konferencen står Danish Sustanaible Events Initiativ, der står bag det bæredygtige danske EU-formandskab, og Green Meeting Industry Council (GMIC).
Partnere bag Danish Sustanaible Events Initiativ: Bella Center, Horesta, Inspiring Denmark, Climate Capital Copenhagen, MCI, SAS, State of Green, Udenrigsministeriet, VisitAalborg, Aarhus for progress, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen.
Læs mere om Sustainable Events Denmark