Cruise Baltic
Formål:
Cruise Baltic's fornemste opgave er at markedsføre hele regionen som én samlet krydstogtdestination gennem fælles branding, markedsføring og produktudvikling.
Krydstogt er et turismeprodukt, der kræver et samarbejde mellem havnene og destinationerne i Østersøregionen, hvilket er helt afgørende for, at krydstogtrederier og -gæster har en god oplevelse, uanset hvor i regionen de befinder sig.
Målet er at øge antallet af krydstogtturister samt antallet, der vender tilbage til regionen på et krydstogt, eller en anden form for ferierejse.
Beskrivelse:
Cruise Baltic er et tæt samarbejde mellem 27 destinationer fra de lande der tilbyder krydstogtmuligheder i Østersøen. Cruise Baltic startede i 2004 med 12 destinationer, som nu er mere end fordoblet, hvilket betyder, at Cruise Baltic fortsætter minimum frem til 2010.
Samarbejdet styres af en projektledelse, der er placeret hos Wonderful Copenhagen og indgår som en meget vigtig del af den samlede krydstogtstrategi for København.
|
Partnere:
|
Kommercielle partnere:
-
Scandinavian Airlines
-
Scandic Hotels
|
Markeder og målgrupper:
Cruise Baltic bearbejder krydstogtrederier, rejsebureauer, konsumenter samt krydstogt- og rejsepresse på følgende prioriterede markeder: USA, England, Tyskland, Spanien og Italien.
Anerkendelser:
Projektet er kåret som "Destination of the Year 2007 & 2009" af Seatrade Insider, der består af en række af de førende krydstogtorganisationer og -medier. Tidligere har Cruise Baltic modtaget Copenhagen Business School's anerkendte HBH Marketingpris for sin unikke integration af branding, markedsføring og udvikling af Østersøregionen som krydstogtdestination.
Aktivitetsbeskrivelser:
Cruise Baltic åbner mulighed for, at virksomheder inden for overnatning, oplevelser, shopping eller transport kan deltage.
Det vil være muligt at blive en del af flere hjemmesider rettet mod både konsumenter samt krydstogtrederier og rejsebureauer. Der vil også være mulighed for at deltage i uddannelsesprogrammer, roadshows og messer rettet mod rejsebranchen i bred forstand. Ydermere arrangeres en række presseture for krydstogt- og rejsemedier samt uddannelsesture for rejsebureaumedarbejdere fra de prioriterede markeder.
Er man interesseret i at diskutere mulighederne for deltagelse, kan Cruise Baltic ledelsen kontaktes.
Periode:
Cruise Baltic er i gang med sin 2. fase, som kører fra 2007 - 2010
Kontakt:
Projektchef Bo Nylandsted Larsen
bnl@woco.dk
Tlf.: 6120 9674
Print siden