Copenhagen Alliance

Wonderful Copenhagen Alliance er et netværk bestående af virksomheder, som:

  • Bidrager aktivt til en positiv pengespiral, hvor resultaterne ses på virksomhedens egen bundlinie såvel som samfundets
  • Har forståelse for store begivenheders betydning for byen
  • Ønsker medindflydelse på udbudet af begivenheder


Konkrete fordele
Som deltager i netværket får man fuld værdi retur for sin investering. Aftalen skræddersyes efter virksomhedens behov og ønsker inden for:

  • Eksklusivfordele
  • Kommunikation og effektmåling
  • Invitationer til begivenhederne
  • Løbende særtilbud


Begivenhederne
Medlemmer af Wonderful Copenhagen Alliance har adgang til en lang række af begivenheder, der ligger inden for tre kategorier:

  • Musik
  • Kultur
  • Sport

Læs mere om de begivenheder som medlemskabet i Wonderful Copenhagen Alliance giver adgang til. Investeringen bliver fordelt således, at der tages højde for:

  • Konkret køb af internationale begivenheder
  • Udvikling af helt nye begivenheder
  • Videre udvikling af eksisterende begivenheder

Medlemmer i Wonderful Copenhagen Alliance får adgang til en stærk kommunikationsplatform ved at deltage i at gøre København til arena for kultur-, sports-, og musikbegivenheder i verdensklasse. Begivenhederne kan bruges i medlemmernes interne og eksterne kommunikation og dermed understøtte virksomhedens brand både nationalt og internationalt. Internt over for  medarbejderne og  eksternt over for samarbejdspartnere og kunder.


En stærk hovedstad gavner hele Danmark
Vækst i København spreder sig og gavner hele Danmark. (Ref. Copenhagen Economics). Hver gang en udenlandsk virksomhed etablerer 100 nye jobs i Hovedstadsregionen, så skaber det 10-15 arbejdspladser i provinsen.

Inden for turismeerhvervet er tallene endnu højere. 100 jobs i København giver 30 jobs i provinsen. Hvorimod 100 jobs i provinsen kun giver syv jobs i København.

Internationale begivenheder er en måde at skabe vækst og arbejdspladser på. Et stærkt netværk som Wonderful Copenhagen Alliance kan være med til at trække endnu større begivenheder til hovedstaden og dermed sikre mere vækst og omsætning til København.


Aftalens varighed
Da medlemmerne har medindflydelse på begivenhedernes sammensætning fremadrettet er aftalens varighed som udgangspunkt minimum tre år.

Se statements fra medlemmerne her


Yderligere oplysninger om Wonderful Copenhagen Alliance
Kontakt Christine Boysen Durazo, Projektleder
Direkte + 45 3355 7458
e-mail cbd@woco.dk 



 Print siden