Wonderful Copenhagen arbejder inden for så forskellige forretningsområder som erhvervsturisme, storby- og familieferie, events samt krydstogtrejser. Derfor arbejder vi for at samle turismens meget forskellige interessenter i stærke forretningsnetværk, som afspejler parternes forskellige interesser. I dag omfatter disse netværk ca. 250 turismevirksomheder i Region Hovedstaden foruden en lang række offentlige parter og organisationer.

Det er gennem netværkene, at medlemsvirksomhederne får konkret forretningsmæssigt udbytte og indflydelse på Wonderful Copenhagens arbejde. Det hvad enten det handler om fælles markedsføring eller det at vinde kongresser og begivenheder til byen.

Netværksarbejdet omfatter både regionale, nationale og internationale alliancer.



 Print siden